Harald blåtand mynt
Mønten er den første af sin slags fundet med metaldetektor i Danmark. Noget tyder vid, at vi vil gøre endnu flere enkeltfund i løbet af de kommende år, mener museumsinspektøren:. Vi ved for eksempel ikke, hvorfor korsmønterne er så tynde i forhold til andre mønter. På vikingetidens handelspladser har der været et mylder af boder og liv, mennesker der strøg ind og ud inom mellem hinanden, og betalingsgenstande der blev langet over disken.
Ifølge Jens Christian Moesgaard kunna enkeltfund af danske mønter fra Blåtands mandatperiod punktere teorien om, at mønterne ikke blev brugt i daglig handel. Kong Harald hævdede at have indført kristendommen i Danmark, og han har muligvis set sit snit til at lave lidt propaganda på mønterne. Enten har Haralds mønter ikke været brugt inom daglig handel, eller også har vores teknik ikke været god nok.
Skattefundene viser, at de var blevet givet til kong Haralds stormænd i kostelige gaver for at sikre sig deres loyalitet. En dansk mønt fra slutningen af Harald Blåtands regeringstid, omkring , er fundet i Råhede i nærheden af Ribe. Ligeledes var det ligegyldigt, om mønten var dansk, engelsk, tysk eller arabisk. Mønten har alligevel sneget sig med på ett top10 over de vigtigste arkæologiske fund fra , fordi den først kom til Nationalmuseet i Den skulle nemlig i overensstemmelse med procedurerne først til registrering på Sydvestjyske Museers arkæologiske afdeling i Ribe.
I vikingetiden blev der de fleste steder betalt efter vægt, og ikke efter mønternes pålydende værdi, som vi kender det i dag. Fundet af den danske korsmønt fra sidste sektion af Blåtands regeringstid blev gjort i slutningen af — finderen var fritidsarkæolog Henrik Brinch Christiansen. Derudover knækker mønterne meget let, igen fordi de er så tynde. Derfor klippede eller knækkede man mønterne, indtil de passede til den vægt, man skulle betale.
Der findes ingen skriftlige overleveringer om en eventuel møntreform i slutningen af Harald Blåtands mandatperiod, og der er derfor mange mysterier omkring hans korsmønter. Mønterne er så fine, at nogle findere har oplevet, at de er knækket i hånden på dem, når dem har samlet dem op. Ifølge Jens Christian Moesgaard går udviklingen af detektorteknologi dog sålunda hurtigt i dag, at fundmaterialet af korsmønter sandsynligvis vil vokse markant i de kommende år.
Men fordi mønterne kun er blevet fundet som en del af en større skat, har det hidtil ikke tydet vid, at de er blevet brugt i den daglige handel. Sammen med 11 andre lignende mønter fra samme periode, er den tillsammans med til at styrke teorien om, at Harald Blåtand forsøgte at lave en møntreform inom Danmark i slutningen af sin regeringsperiode ca. De fleste fund er gjort efter årtusindskiftet.
Om betalingsformen var mønter, smykker eller andre former for ædelmetal betød ikke så meget, så længe vægten på honoraret passede. For at tjekke sølvets kvalitet har man også bøjet og stukket i dem. Det betyder, at jorden bliver sigtet. De har været mellem hænderne på almindelige mennesker, som äger handlet med hinanden. En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med at lave en møntreform i Danmark.
Hedeby och Harald Blåtand
Men nu antyder enkeltfundene, at dem også havde andre funktioner. Fundet er særligt, fordi mønten lå for sig selv og ikke som del af en større skat, og fordi den er den første af sin slags fundet med metaldetektorer i land. Vi kan jo tales ved om 10 år og se, om jeg havde ret,« siger han. Haralds mønter er meget tynde og vejer kun omkring en tredjedel af et gram, mens andre mønter fra vikingetiden typisk vejer omkring 1,5 gram.
Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt
Her ses mønten fra Råhede - den er ikke fragmenteret, hvilket antyder, at folk stolede vid dens pålydende værdi. Men fund som dette, hvor mønterne ligger tabt rundt omkring vid bopladser, peger på, at mønterne er blevet brugt i daglig handel,« siger Jens Christian Moesgaard, som er seniorforsker og museumsinspektør vid Nationalmuseet. Jeg tror på det sidste,« siger han. I disse fund er en større del af mønterne danske, og de er hverken knækkede, bøjede eller klippet i.
Flere gange er der dog fundet større skattefund, som ikke passer ind i det billede. De har derfor set ganske hærgede ud, når arkæologerne senere har fået fingrene inom dem. Foto: Nationalmuseet. Det er altså enstaka mulighed, at mønterne har været for små, til at metaldetektorerne hidtil har kunnet opfange dem. En mønt havde nemlig ikke ett fastsat værdi, og derfor viser fund af mønter fra vikingetiden ofte, at man besitter klippet i dem for at få dem til at passe i vægt.
På den måde kan man finde ganske små og fine sager, men det kræver altså et stort arbejde — og et enormt held. Derfor er det i sig selv ett sjældenhed at finde en hel korsmønt, og i småstykker er mønterne af gode grunde endnu sværere at finde med metaldetektor. Mønten fra Råhede er særlig, fordi det fanns første gang, man fandt en sådan mønt ved hjælp af metaldetektorer i Danmark.